Velkommen til 20 Della Gratia, lille Marie! Med denne lille Carl Nielsen-vignet indleder pianisten Rikke Sandberg sin imponerende indspilning af komponistens samlede klaverværker i en helt ny boks med 3 CD’er.
Den lille vignet viser, at indspilningen ikke alene drejer sig om Nielsens meget kendte og ret forskellige klaverværker, men også inddrager en række ukendte små Nielsen-stykker og arrangementer, der nu er ved at blive draget frem af gemmerne og udgivet på tryk.
Af disse findes de største nyheder blandt de arrangementer Carl Nielsen lavede af sin skuespilmusik for klaver. Tågen letter for fløjte og harpe fra skuespillet Moderen fremtræder nu i en fin og anvendelig udgave for klaver. Herfra kommer også et originalt klaverstykke kaldet Grammophon-vals. Desuden en smuk klaverudgave af forspillet til 7. scene over melodien til Som en rejselysten flåde. Man kan diskutere, om alle arrangementerne egner sig lige godt for klaver hver især, men samlet set giver de et godt indblik i flere af Nielsens arbejder med scenemusik. Endnu bedre ville det have været, hvis de øvrige stykker inklusive Velkommen til 20 Della Gratia, lille Marie! og de 11 nytilkomne små souvenirstykker af Nielsen også havde fået nogle ord med om deres oprindelse i CD-udgivelsens ledsagetekst.
Det bedste ved indspilningen er pianisten Rikke Sandbergs sikre fortolkning af musikken. Med sin pianistiske erfaring, der spænder lige fra den store klassiske musik til den helt nye, rammer hun Carl Nielsens karakterfulde musik meget godt, og hun fremfører den med sikker rytmisk fornemmelse. Den store Chaconne kommer klangfuldt og helstøbt til live, Fest-præludium ved Aarhundredskiftet står klart og let majestætisk. De legende Humoreske-Bagateller og de mere indviklede værker som Tema med variationer eller Suite op. 45 kaldet ”Lucifer” spilles alle med virtuositet, flot anslag og fin frasering. Med denne udvidede udgave placerer Rikke Sandberg sig flot og med format i rækken af fine pianistinder, der har indspillet Nielsens klaverværker.
Eva Hvidt
Carl Nielsen: The ultimate solo piano collection, pianist: Rikke Sandberg, CD, OUR Recordings 2026
I forbindelse med 600-års fejringen af købstaden Helsingør er vi inviteret til en sjælden opførelse af Carl Nielsens skuespilmusik til Helge Rodes prolog Shakespeare.
Forestillingen blev skrevet til et festarrangement i anledningen af 300-året for William Shakespeares død. Den blev uropført en blæsende sommerdag den 24. juni 1916 på Kronborg Slot og gentaget to gange. Programmet bestod af omtalte prolog, en festtale af Georg Brandes, der kort forinden havde udgivet sin store Shakespeare monografi, samt opførelse af Hamlet i uddrag.
Prologen og musikken dertil har ikke været opført siden da. Carl Nielsen lavede først fire sange til Helge Rodes tekst:
1 ”Mod og Vilje har du hærdet” for tenor solo
2 ”Længsel op til Himmelblaaet Angsten dybt i Døden ind” for sopran solo
3 Calibans sang: ” Lad mig snorke her i Skyggen” for bas solo
4 Ariels sang: ” Selv naar Tordnen tynger er Æteren lys og klar” for tenor solo. Denne sang blev senere udgivet selvstændigt.
Da hyldesten ved Shakespeare-festen foregik under 1. Verdenskrig, måtte man ikke afspille ”God Save our Gracious King”. Derfor måtte komponisten tilføje en korsats til sidst. I et brev af 28. maj 1916 til sin hustru skrev han: ”Helge Rode var hos mig igaar og bad om jeg vilde skrive endnu en Melodi til en Slutningshymne som ellers skulde gaa paa Melodien ”God save the Queen”; den maa af politiske Grunde ikke spilles ved Shakespearefesten.”
Det resulterede i:
5 ” Hæder til Digtets Drot” hymne for 4-stemmigt blandet kor.
Melodien til denne hymne anvendte Carl Nielsen året efter i Kantate ved Grosserer-Societetets Hundredaarsfest, hvortil Valdemar Rørdam havde skrevet digtet: ”Danmark i tusind år”. I denne form blev Hymne til Danmark en meget kendt og brugt sang i folkelige forsamlinger.
Ved koncerten lørdag 6. juni 2026 kl. 20i Kulturværftets Store Scene opføres endnu et par interessante værker: Landsmanden Ralph Vaughan Williams: Serenade to Music (1938) for fire solister, kor og orkester til tekst af William Shakespeare -samt musik af Shakespeare-elskeren over dem alle, franske Hector Berlioz. Lélio ou le retour à la vie – Lélio eller rejsen tilbage til livet, komponerede Berlioz i 1831 som et tillægs-værk til hans Symphonie fantastique. Komponisten skrev selv tekst til værket, der var beregnet for en fortæller, solo tenor og bas samt blandet kor og orkester inklusive klaver.
Koncert lørdag 6. juni kl. 20 Kulturværftets Store Scene, Helsingør
PROGRAM
Carl Nielsen: Shakespeare, CNW 15 (1916)
Skuespilmusik til Helge Rodes prolog til festarrangementet på Kronborg Slot den 24. juni 1916 i anledningen af 300-året for William Shakespeares død.
Ralph Vaughan Williams: Serenade to Music (1938)
for fire solister, kor og orkester, tekst af William Shakespeare
Hector Berlioz (1803-69): Lélio ou Le Retour à la Vie / Lélio eller Rejsen tilbage til livet, op. 14b for skuespiller, tenor, bas, kor, orkester og klaver
MEDVIRKENDE
Thomas Bang, skuespiller
Cassandra Lemoine, sopran (Helsingør)
Charlotte Withen, sopran (København)
et medlem af Skt. Olai Vokalensemble, alt
David Danholt, tenor
Lasse Bach, bas
Skt. Olai Vokalensemble og Kammerorkester
Dirigent: Roland Haraldson
Koncerten gentaget Søndag 7. juni 2026 kl. 16 i KoncertKirken, Blågårds Plads, 2200 København.
Efter 50 års klausulering i Det kgl. Biblioteks Carl Nielsen-arkiv er en lille bunke på 47 breve efter Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen nu gjort tilgængelige – altså en lille bitte samling i forhold til de tusindvis af breve, der allerede kan læses i Carl Nielsen Brevudgaven. Heraf var ca. 17 af disse allerede trykt i Brevudgaven, formodentlig fordi de havde cirkuleret inden klausuleringen trådte i kraft.
Alle de nytilkomne breve er enten til eller fra ægteparrets fælles ven Ove Jørgensen. De fleste af dem er fra kriseåret 1916, hvor det for alvor gik op for Carl Nielsen, at Anne Marie Carl-Nielsen ønskede at blive separeret fra ham. Begge parter var i dyb krise over dette, og Nielsen-parrets traumatiske overvejelser resulterede i flere års adskillelse. I denne periode skrev både komponisten og billedhuggerinden uafhængigt af hinanden med deres 12-14 år yngre fælles ven Ove Jørgensen, hvis mor de også kendte godt . Desuden er der nogle få breve fra en tredje person i dette kriseår: Marie Møller. Der skal her gives et kort rids af disse to personer Jørgensen og Møller, der allerede figurerer med en sværm af breve og henvisninger i Carl Nielsen Brevudgaven.
Ove Jørgensen (1877-1950) var uddannet klassisk filolog, og kastede sig som ung ud i en forskerkarriere med dybtgående studier i Homers forestillingsverden. På en rejse til Athen i 1903 sammen med arkæolog og senere direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket, Frederik Poulsen, mødte han Anne Marie og Carl Nielsen. Her var billedhuggerinden i gang med at studere oldtidens kunst ved at kopiere et antal skulpturer og at samarbejde med et internationalt hold af dygtige arkæologer. Det var især figurgruppen Tyfonen, der optog hende. Hun fandt bl.a. frem til en overbevisende måde at sætte stumperne sammen, og hun farvelagde figurerne sådan, som hun mente, de oprindelig havde været.
Carl Nielsen var ved at være etableret som anerkendt komponist på parnasset i København. Her havde han netop fået uropført sin opera Saul og David og sin anden symfoni De fire temperamenter. Mens han var i Athen, nød han tilværelsen og komponerede sin Helios ouverture. I selskab med Ove Jørgensen rejste han videre til Konstantinopel i Tyrkiet, hvor de to unge mænd lod sig fotografere med fez og overskæg (se foto). Nielsen-parret tog sammen med Ove Jørgensen vejen hjem via en inspirerende rejse gennem Italien. Et venskab opstod mellem dem, der varede livet ud.
Carl Nielsen og OveJørgensen i Konstantinopel, ca.1903
Anne Marie Carl-Nielsen var imidlertid blevet så engageret og fascineret af Tyfonen, at hun i 1904 igen rejste ned til Athen, for at færdiggøre sit projekt. Hjemme i København sad komponist og kapelmusiker Carl Nielsen nu med tre små børn, den nyansatte fynske hushjælp Maren Hansen og Marie Møller, der siden 1897 havde været ansat som barnepige, foruden selskab af et antal livlige mandlige og kvindelige venner.
Bølgerne gik højt, desperationen ligeså, børn og ægtemand længtes efter Anne Maries tilbagekomst! Da det ikke skete med det samme, indledte Carl Nielsen et erotisk forhold til Marie Møller. Forholdet varede muligvis ved; Marie Møller vedblev i hvert tilfælde at have et fortroligt forhold til komponisten og familien, indtil det hele ramlede op mod 1915.
Carl Nielsen var en berømt og charmerende, og han havde gennem sit liv flere amourøse forhold – dertil et par børn ude i byen, foruden de tre han have med Anne Marie Carl-Nielsen. Hustruen var og blev dog den vigtigste kvinde i hans voksne liv. Marie Møller kom derimod til at føre en meget anonym tilværelse som elskerinde. Først efter år 2000 fik hun med Carl Nielsen Brevudgaven en mere indgående beskrivelse – med god grund, for hun var et ganske spændende menneske.
Marie Møller (1869-1953) var uddannet massør (fysioterapeut). Hun voksede op på Letbæk Mølle i Varde, hvorfra hendes far, mølleejer Niels Møller, i 1894-1910 var valgt som Venstremand til landstinget. Som ung blev hun hushjælp for digterpræsten Jakob Knudsen og hans kone, mens han var lærer på Askov højskole. I denne stilling blev hun vidne til Knudsen-parrets skilsmisse. Jakob Knudsen forelskede sig vist i Marie Møller, men det var ikke gensidigt, og digterpræsten indgik senere i et nyt ægteskab. På et tidspunkt var Marie Møller også i huset hos Valdemar Brücker, valgmenighedspræst i Aagaard nord for Kolding og tæt knyttet til kredsen omkring Johan Borup. I dette grundtvigianske miljø lærte hun også malerinden Elise Konstantin Hansen at kende. Det var hende, der kort tid efter anbefalede Marie Møller at komme i huset hos familien Carl Nielsen i København.
Det viste sig at være en succes. Foruden at passe børnene stod Møller model for Anne Marie Carl-Nielsen, de blev rigtig gode venner, og fra 1903 arbejdede hun desuden på deltid som massør i dr. Peter Dethlefsens klinik. Bruddet i 1915 med Nielsen-familien og med adskillige af deres venner må have været meget smertefuldt for Marie Møller. På det tidspunkt boede hun tilmed i Vester Voldgade 102, meget tæt på Nielsen-parrets bolig i Frederiksholms Kanal.
Marie Møller forblev ugift, men formåede sidenhen at skabe sig en meningsfuld tilværelse. I 1918 var hun medstifter af og næstformand for Den almindelige danske Massageforening (i dag Danske fysioterapeuter). I 1923 blev hun foreningens første kvindelige formand, en ærefuld post som hun beholdt, indtil hun i 1940 trak sig tilbage 70 år gammel.
Også Ove Jørgensen forblev ugift, men han havde nære venner og familiemedlemmer. Efter den skelsættende rejse til Grækenland og Italien, afbrød han overraskende sin forskningskarriere. I stedet indledte han fra 1905 et arbejdsliv som lektor i græsk og latin ved Østersøgades gymnasium. Her følte han sig mere fri til at dyrke sine egne interesser, og han blev en skattet lærer. En række af hans fine dagblads-kronikker om balletten som kunstart og om Charles Dickens forfatterskab blev senere samlet og udgivet. I Dansk biografisk Leksikon gav forfatteren Godtfred Hartmann følgende karakteristiske beskrivelse af ham:
”Som menneske var Jørgensen særpræget som få. Hans sikre, men afdæmpede form kunne svinge mellem overbærende sarkasme og en dybtfølt men samtidig lidt sky omsorg for sine elever. “Magisteren” vil sikkert blive husket af alle dem der har nydt godt af hans undervisning.”
Således blev Ove Jørgensen ikke alene fluen på væggen i Carl Nielsen-parrets mest smertefulde opgør. Han blev også en aktiv mægler mellem parterne. Det fremgår også i flere af de allerede trykte breve.
Her vil man ikke alene kunne se gengivelser af de originale breve med dansk udskrift heraf, men også engelsk oversættelse af dem . Herved vil den fascinerende samtidshistorie, der ligger gemt i Carl Nielsens liv og værk, blive tilgængelig i langt videre perspektiv. Grundlaget er Carl Nielsen Brevudgavens 12 tykke bind, der afsluttedes i 2015 under redaktion af John Fellow og udgivet på Forlaget Multivers. Alle indledninger og noter til udgivelsen er med. I den engelske udgave er der desuden tilføjet ekstra forklarende oversætternoter. Man kan ligesom i den trykte udgave søge på navne, breve og værker, men ikke på enkelte ord.
I anerkendelse af monografien: “Carl Nielsen – En kulturhistorisk biografi” tildeltes de tre forfattere Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe Carl Nielsen Selskabets hæderspris ved en festlig optræden på Bog Forum efteråret 2024.
Ved overrækkelsen af Selskabets hæderspris 2024. Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg, Eva H
Blandt de værker, der ikke endnu har fundet vej til den store kildekritiske Carl Nielsen Udgave, er der en håndfuld stykker for firehændigt klaver, som nu er blevet opført og indspillet på plade af duoen Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig.
Hovedværket, Nielsens store 3. symfoni Espansiva udfoldes med saft og kraft. Nogle kunne måske indvende, at musikken virker, fordi udgaven for symfoniorkester er så bekendt. Men de to pianister formår virkelig at tilføre de fire symfoniske satser meget i dynamisk, rytmisk, og tematisk henseende. De store linjer føres til ende og løfter musikken til en stor præstation.
I 2020 opførte Rikke Sandberg Espansiva symfonien sammen med Tanja Zapolski ved en festlig koncert i Christians Kirke for Carl Nielsen Selskabets medlemmer og tilhørere. Nu har Sandberg indspillet den sammen med Kristoffer Hyldig, og det er også vældig godt.
CD’en indledes med to scener fra operaen Saul og David. Arrangementet lavede Carl Nielsen med henblik på at fremføre musikken sammen med pianisten Henrik Knudsen under prøver på musikken.
Som en appelsin i pianoduoens turban dukkede Højby Skyttemarch op i 2023 under en gennemgang af Tivolis arkiver. Denne festlige march var komponeret af Nielsens far Niels Jørgensen på opfordring af folketingsmedlem og højskolemanden Klaus Berntsen. Hertil lavede Carl Nielsen omkring 1910 en firehændig klaverudgave. Pianoduoen Sandberg-Hyldig har herved fået et lystigt og underholdende nummer til at afrunde deres samlede indspilning med. Herligt!
Espansiva. Carl Nielsen: works for 4 hand piano. Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig, klaver. OUR Recordings. Indspilningen kan høres på CD, vinyl LP eller via Spotify
Man kan blive helt mundlam ved tanken om, at Det kongelige Kapel i det forløbne år har fejret 575-års jubilæum! Med sin oprindelse som trompeterkorps ved Christian d. 1.s hof i 1448 har orkestret eksisteret i ubrudt linje til i dag, hvilket gør Det kgl. Kapel til verdens ældste orkester. Senere fulgte hofkapellerne i Weimar (fra 1491), i Stockholm (fra 1525) og Dresden (fra1548). Med tiden har orkestrene udviklet sig og tilpasset sig tidens musiksmag. Det kgl. Kapel er blevet til et fuldt udbygget symfoniorkester, hvis vigtigste funktion er at forestå Det kgl. Teaters mange musikproduktioner, herunder også en række Kapelkoncerter.
Hver eneste ansatte musiker i orkestret har siden 1448 fået tildelt et nummer, hvilket sammen med det overleverede nodemateriale giver et spændende indblik i orkestrets historie. Komponisten Carl Nielsen fik f.eks. nummer 657, da han i 1889 vandt stillingen som 2. violinist i Kapellet. Hans tid som musiker og senere dirigent for orkestret blev nogle vigtige læreår; han fik et stort repertoirekendskab og tjente til livets opretholdelse. Hans første symfoni (g-mol) uropførtes 14. marts 1894 af Kapellet dirigeret af Johan Svendsen. Derefter kom mindeværdige uropførelser af operaerne Saul og David (1902) og Maskarade (1906).
Som en del af 575-års jubilæumsfejringen er der nu udgivet en række fornemme indspilninger af Carl Nielsens symfonier optaget i perioden 1965-2022 med dirigenterne Thomas Søndergård, Alexander Vedernikov, Leonard Bernstein, Sir Simon Rattle, Michael Boder og Paavo Berglund. Dertil kommer en smuk og karakterfuld fremførelse af Klarinetkoncerten med John Kruse som solist. Til sidst dirigerer Michael Schønwandt ouverturen til Maskarade, som knap bliver spillet færdig, før bifaldet bryder ind og musikken er klar til at operaen går over scenen. Jo, Det kgl. Kapel lever i bedste velgående, og det er en fryd at lytte til orkestrets varme klang. CD-boksen er udkommet på pladeselskabet Naxos, og flere af optagelserne, nemlig symfonierne 1, 2 og 5 samt Klarinetkoncerten, udkommer også digitalt. Leonard Bernsteins ikoniske indspilning af den 3. symfoni og Paavo Berglunds fremførelse af den 6. symfoni er for længst udkommet på andre pladeselskaber.
Carls fynske barndom er en smukt illustreret og meget anvendelig børnebog, der med indføling fortæller om Carl Nielsens opvækst. Den er inspireret af komponistens egen erindringsbog Min fynske barndom; men der er kun ganske få sætninger på hver side skrevet og udvalgt af Anne Sofie Allermann. Dertil har Lea Letén skabt et fint billedunivers af lette og velkomponerede illustrationer. Man ser, hvordan den spirende komponist vokser op i fattige kår på Fyn sidst i 1800-tallet, mærker hans følelser og nærvær med naturen. Da en af de voksne henført taler om spillemandsmusikken og klangen i rummet mellem festens gæster, tænker Carl over, hvordan man kan give andre noget, uden at man selv helt forstår, hvor værdifuldt det er.