Nielsen Noter

I årets spæde begyndelse kundgjordes det, at de sidste klausulerede breve i Det kgl. Biblioteks Carl Nielsen-arkiv nu kan gøres tilgængelige for offentligheden. Hermed er 47 breve efter Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsen åbenbaret, – altså en lille bitte samling i forhold til de tusindvis af breve, der kan læses i selve Carl Nielsen Brevudgaven.

Alle de nytilkomne breve er enten til eller fra ægteparrets fælles ven Ove Jørgensen. De fleste af dem er fra kriseåret 1916, hvor det for alvor gik op for Carl Nielsen, at Anne Marie Carl-Nielsen ønskede at blive separeret fra ham. Begge parter var i dyb krise over dette, og Nielsen-parrets ægteskabskrise resulterede i flere års adskillelse. Både komponisten og billedhuggerinden skrev uafhængigt af hinanden med deres 12-14 år yngre fælles ven Ove Jørgensen i denne periode. Desuden er der nogle få breve fra Marie Møller. Der skal her gives et kort rids af disse to personer, der allerede figurerer med en sværm af breve og henvisninger i Carl Nielsen Brevudgaven.

Ove Jørgensen (1877-1950) var uddannet klassisk filolog, og kastede sig som ung ud i en forskerkarriere med dybtgående studier i Homers forestillingsverden. På en rejse til Athen i 1903 sammen med arkæolog og senere direktør for Ny Carlsberg Glyptoteket, Frederik Poulsen, mødte han Anne Marie og Carl Nielsen. Her var billedhuggerinden i gang med at studere oldtidens kunst ved at kopiere et antal skulpturer og at samarbejde med et internationalt hold af dygtige arkæologer. Det var især figurgruppen Tyfonen, der optog hende. Hun fandt bl.a. frem til en overbevisende måde at sætte stumperne sammen, og hun farvelagde figurerne sådan, som hun mente, de oprindelig havde været.

Carl Nielsen var ved at være etableret som anerkendt komponist på parnasset i København. Her havde han netop fået uropført sin opera Saul og David og sin anden symfoni De fire temperamenter. Mens han var i Athen, nød han tilværelsen og komponerede sin Helios ouverture. I selskab med Ove Jørgensen rejste han videre til Konstantinopel i Tyrkiet, hvor de to unge mænd lod sig fotografere med fez og overskæg (se foto). Nielsen-parret tog sammen med Ove Jørgensen vejen hjem via en inspirerende rejse gennem Italien. Et venskab opstod mellem dem, der varede livet ud.

Anne Marie Carl-Nielsen var imidlertid blevet så engageret og fascineret af Tyfonen, at hun i 1904 igen rejste ned til Athen, for at færdiggøre sit projekt. Hjemme i København sad komponist og kapelmusiker Carl Nielsen nu med tre små børn, den nyansatte fynske hushjælp Maren Hansen og Marie Møller, der siden 1897 havde været ansat som barnepige, foruden selskab af et antal livlige mandlige og kvindelige venner.

Bølgerne gik højt, desperationen ligeså, børn og ægtemand længtes efter Anne Maries tilbagekomst! Da det ikke skete med det samme, indledte Carl Nielsen et erotisk forhold til Marie Møller. Forholdet varede muligvis ved; Marie Møller vedblev i hvert tilfælde at have et fortroligt forhold til komponisten og familien, indtil det hele ramlede op mod 1915.

Carl Nielsen var en berømt og charmerende, og han havde gennem sit liv flere amourøse forhold – dertil et par børn ude i byen, foruden de tre han have med Anne Marie Carl-Nielsen. Hustruen var og blev dog den vigtigste kvinde i hans voksne liv. Marie Møller kom derimod til at føre en meget anonym tilværelse som elskerinde. Først efter år 2000 fik hun med Carl Nielsen Brevudgaven en mere indgående beskrivelse – med god grund, for hun var et ganske spændende menneske.

Marie Møller (1869-1953) var uddannet massør (fysioterapeut). Hun voksede op på Letbæk Mølle i Varde, hvorfra hendes far, mølleejer Niels Møller, i 1894-1910 var valgt som Venstremand til landstinget. Som ung blev hun hushjælp for digterpræsten Jakob Knudsen og hans kone, mens han var lærer på Askov højskole. I denne stilling blev hun vidne til Knudsen-parrets skilsmisse. Jakob Knudsen forelskede sig vist i Marie Møller, men det var ikke gensidigt, og digterpræsten indgik senere i et nyt ægteskab. På et tidspunkt var Marie Møller også i huset hos Valdemar Brücker, valgmenighedspræst i Aagaard nord for Kolding og tæt knyttet til kredsen omkring Johan Borup. I dette grundtvigianske miljø lærte hun også malerinden Elise Konstantin Hansen at kende. Det var hende, der kort tid efter anbefalede Marie Møller at komme i huset hos familien Carl Nielsen i København.

Det viste sig at være en succes. Foruden at passe børnene stod Møller model for Anne Marie Carl-Nielsen, de blev rigtig gode venner, og fra 1903 arbejdede hun desuden på deltid som massør i dr. Peter Dethlefsens klinik. Bruddet i 1915 med Nielsen-familien og med adskillige af deres venner må have været meget smertefuldt for Marie Møller. På det tidspunkt boede hun tilmed i Vester Voldgade 102, meget tæt på Nielsen-parrets bolig i Frederiksholms Kanal.

Marie Møller forblev ugift, men formåede sidenhen at skabe sig en meningsfuld tilværelse. I 1918 var hun medstifter af og næstformand for Den almindelige danske Massageforening (i dag Danske fysioterapeuter). I 1923 blev hun foreningens første kvindelige formand, en ærefuld post som hun beholdt, indtil hun i 1940 trak sig tilbage 70 år gammel.

Også Ove Jørgensen forblev ugift, men han havde nære venner og familiemedlemmer. Efter den skelsættende rejse til Grækenland og Italien, afbrød han overraskende sin forskningskarriere. I stedet indledte han fra 1905 et arbejdsliv som lektor i græsk og latin ved Østersøgades gymnasium. Her følte han sig mere fri til at dyrke sine egne interesser, og han blev en skattet lærer. En række af hans fine dagblads-kronikker om balletten som kunstart og om Charles Dickens forfatterskab blev senere samlet og udgivet. I Dansk biografisk Leksikon gav forfatteren Godtfred Hartmann følgende karakteristiske beskrivelse af ham:

”Som menneske var Jørgensen særpræget som få. Hans sikre, men afdæmpede form kunne svinge mellem overbærende sarkasme og en dybtfølt men samtidig lidt sky omsorg for sine elever. “Magisteren” vil sikkert blive husket af alle dem der har nydt godt af hans undervisning.”

Således blev Ove Jørgensen ikke alene fluen på væggen i Carl Nielsen-parrets mest smertefulde opgør. Han blev også en aktiv mægler mellem parterne. Det fremgår også i flere af de allerede trykte breve.

Eva Hvidt

Det er nu muligt at se hele Carl Nielsen Brevudgaven på websitet https://carlnielsencorrespondence.dk/da

Her vil man ikke alene kunne se gengivelser af de originale breve med dansk udskrift heraf, men også engelsk oversættelse af dem . Herved vil den fascinerende samtidshistorie, der ligger gemt i Carl Nielsens liv og værk, blive tilgængelig i langt videre perspektiv. Grundlaget er Carl Nielsen Brevudgavens 12 tykke bind, der afsluttedes i 2015 under redaktion af John Fellow og udgivet på Forlaget Multivers. Alle indledninger og noter til udgivelsen er med. I den engelske udgave er der desuden tilføjet ekstra forklarende oversætternoter.  Man kan ligesom i den trykte udgave søge på navne, breve og værker, men ikke på enkelte ord.

I  anerkendelse af monografien: “Carl Nielsen – En kulturhistorisk biografi” tildeltes de tre forfattere Michael Fjeldsøe, Katarina Smitt Engberg og Bjarke Moe Carl Nielsen Selskabets hæderspris ved en festlig optræden på Bog Forum efteråret 2024.

Blandt de værker, der ikke endnu har fundet vej til den store kildekritiske Carl Nielsen Udgave, er der en håndfuld stykker for firehændigt klaver, som nu er blevet opført og indspillet på plade af duoen Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig.

Hovedværket, Nielsens store 3. symfoni Espansiva udfoldes med saft og kraft. Nogle kunne måske indvende, at musikken virker, fordi udgaven for symfoniorkester er så bekendt. Men de to pianister formår virkelig at tilføre de fire symfoniske satser meget i dynamisk, rytmisk, og tematisk henseende. De store linjer føres til ende og løfter musikken til en stor præstation.

I 2020 opførte Rikke Sandberg Espansiva symfonien sammen med Tanja Zapolski ved en festlig koncert i Christians Kirke for Carl Nielsen Selskabets medlemmer og tilhørere. Nu har Sandberg indspillet den sammen med Kristoffer Hyldig, og det er også vældig godt.

CD’en indledes med to scener fra operaen Saul og David. Arrangementet lavede Carl Nielsen med henblik på at fremføre musikken sammen med pianisten Henrik Knudsen under prøver på musikken.

Som en appelsin i pianoduoens turban dukkede Højby Skyttemarch op i 2023 under en gennemgang af Tivolis arkiver. Denne festlige march var komponeret af Nielsens far Niels Jørgensen på opfordring af folketingsmedlem og højskolemanden Klaus Berntsen. Hertil lavede Carl Nielsen omkring 1910 en firehændig klaverudgave. Pianoduoen Sandberg-Hyldig har herved fået et lystigt og underholdende nummer til at afrunde deres samlede indspilning med. Herligt!

Espansiva. Carl Nielsen: works for 4 hand piano. Rikke Sandberg og Kristoffer Hyldig, klaver. OUR Recordings. Indspilningen kan høres på CD, vinyl LP eller via Spotify

E.H.

Man kan blive helt mundlam ved tanken om, at Det kongelige Kapel i det forløbne år har fejret 575-års jubilæum! Med sin oprindelse som trompeterkorps ved Christian d. 1.s hof i 1448 har orkestret eksisteret i ubrudt linje til i dag, hvilket gør Det kgl. Kapel til verdens ældste orkester. Senere fulgte hofkapellerne i Weimar (fra 1491), i Stockholm (fra 1525) og Dresden (fra1548). Med tiden har orkestrene udviklet sig og tilpasset sig tidens musiksmag. Det kgl. Kapel er blevet til et fuldt udbygget symfoniorkester, hvis vigtigste funktion er at forestå Det kgl. Teaters mange musikproduktioner, herunder også en række Kapelkoncerter.

Hver eneste ansatte musiker i orkestret har siden 1448 fået tildelt et nummer, hvilket sammen med det overleverede nodemateriale giver et spændende indblik i orkestrets historie. Komponisten Carl Nielsen fik f.eks. nummer 657, da han i 1889 vandt stillingen som 2. violinist i Kapellet. Hans tid som musiker og senere dirigent for orkestret blev nogle vigtige læreår; han fik et stort repertoirekendskab og tjente til livets opretholdelse. Hans første symfoni (g-mol) uropførtes 14. marts 1894 af Kapellet dirigeret af Johan Svendsen. Derefter kom mindeværdige uropførelser af operaerne Saul og David (1902) og Maskarade (1906).

Som en del af 575-års jubilæumsfejringen er der nu udgivet en række fornemme indspilninger af Carl Nielsens symfonier optaget i perioden 1965-2022 med dirigenterne Thomas Søndergård, Alexander Vedernikov, Leonard Bernstein, Sir Simon Rattle, Michael Boder og Paavo Berglund. Dertil kommer en smuk og karakterfuld fremførelse af Klarinetkoncerten med John Kruse som solist. Til sidst dirigerer Michael Schønwandt ouverturen til Maskarade, som knap bliver spillet færdig, før bifaldet bryder ind og musikken er klar til at operaen går over scenen. Jo, Det kgl. Kapel lever i bedste velgående, og det er en fryd at lytte til orkestrets varme klang. CD-boksen er udkommet på pladeselskabet Naxos, og flere af optagelserne, nemlig symfonierne 1, 2 og 5 samt Klarinetkoncerten, udkommer også digitalt. Leonard Bernsteins ikoniske indspilning af den 3. symfoni og Paavo Berglunds fremførelse af den 6. symfoni er for længst udkommet på andre pladeselskaber.

E.H.

Carls fynske barndom er en smukt illustreret og meget anvendelig børnebog, der med indføling fortæller om Carl Nielsens opvækst. Den er inspireret af komponistens egen erindringsbog Min fynske barndom; men der er kun ganske få sætninger på hver side skrevet og udvalgt af Anne Sofie Allermann. Dertil har Lea Letén skabt et fint billedunivers af lette og velkomponerede illustrationer. Man ser, hvordan den spirende komponist vokser op i fattige kår på Fyn sidst i 1800-tallet, mærker hans følelser og nærvær med naturen. Da en af de voksne henført taler om spillemandsmusikken og klangen i rummet mellem festens gæster, tænker Carl over, hvordan man kan give andre noget, uden at man selv helt forstår, hvor værdifuldt det er.

Bogen er udkommet på Forlaget Frø

I dette efterår har Eva Maria Jensen arrangeret en række koncerter som opfølgning på hendes oversættelse til polsk af Carl Nielsens Min fynske barndom (Dziecinstwo na Fionii). Sammen med to polske musikere: Maciej Michalik (baryton) og Olga Tsymbaluk (klaver) blev Carl Nielsens musik sat sammen med værker af hans polske samtidige: Mieczyslaw Karlowicz (1876-1909) og Karol Szymanowski (1882-1937) ved to koncerter i København. I november er to tilsvarende koncerter blevet afholdt i Krakow og i Lublin. Her bestod programmet udelukkende af musik af Carl Nielsen, bl.a. med sange fra Folkehøjskolens Melodibog med tilhørende fortælling om Carl Nielsen. Sangene blev sunget med engelsk tekst og i et par tilfælde med oversættelse til polsk.

Jonas Frølund er en fin ung musiker og performer. Med sine klarinetter kan han tryllebinde sit publikum og finde ind til interessante afkroge af musikken. På sin debut CD indleder den 26-årige klarinettist med en kadence til førstesatsen i Carl Nielsens Klarinetkoncert. Det lyder lovende, men i stedet for at fordybe sig yderligere i værket, præsentere han et kludetæppe af nye danske værker af Mette Nielsen, Bent Sørensen, Gunnar Berg, Poul Ruders og Simon Steen-Andersen omkranset af Stravinskijs Tre stykker for Klarinetsolo og en engelskhornsolo fra Wagners opera Tristan og Isolde udsat for basklarinet. Det er imponerende varieret og dygtigt udført. Et godt signal til omverden, men også anstrengende at lytte til hjemme i stuen.

Solo Alone and more Jonas Frølund, clarinet, CD OUR Recordings