Skuespilleren og instruktøren Lotte Andersen skabte i 2015 en teaterkoncert kaldet Carl & Marie, hvori kunstnerægteparrets samliv blev skildret med udgangspunkt i Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens bevægende breve. Nu har hun sammen med redaktør Amalie Kestler sammensat det hele til en bog over emnet, som på en fin og diskret måde belyser det for samtiden moderne ægteskab, overvejelserne omkring deres kunst, kærlighed, fælles børn og ikke mindst deres store ægteskabelige kriser.
De mange breve og dagbogsnotater kan nok læses endnu bedre i den store Carl Nielsen Brevudgave, men forfatternes velvalgte mellemtekster, som tematiserer udvalget af breve, er også et godt bidrag til læsningen. Disse beskrivelser af samtidens store debatter om ægteskab og seksualmoral er områder, som egentlig fortjener at blive foldet mere ud. Henrik Ibsen overrumplede f.eks. publikum i 1879 med sit skuespil Et Dukkehjem, hvor hovedpersonen Nora forlader hjem og børn, for at finde ud af sin lukkede dukketilværelse. Omvendt følte Anne Marie Carl-Nielsen sig slet ikke som en dukke, hun kæmpede for at realisere sine kunstneriske drømme og følte det som et kæmpe svigt, at den erotiske troskab ikke var gensidig. Det var ikke alle, der gav hende ret i den måde hun tacklede ægteskabet, men det viser os i dag noget om den kamp, der skulle til for at gøre kønnene jævnbyrdige. Det gode ved Carl og Maries kærlighedshistorie er, at de fandt sammen igen efter flere års separation.
I bogen offentliggøres i øvrigt enkelte ny-opdukkede kilder, bl.a. en liste, som Marie opstillede, med plusser og minusser i forhold til enten at blive hos sin Carl eller at forlade ham. Til sammen er det dejlig læsning.
