Carl Nielsen Selskabet

Her får du lejlighed til at stifte bekendtskab med komponistens liv og værk gennem koncerter, foredrag, artikler, nyhedsbreve og diverse tilbud med gratis adgang eller rabat til arrangementerne.

Da Carl Nielsen fik meget stor indflydelse på sin samtids og eftertids musikliv, vil der jævnligt blive inddraget anden musik til belysning af dette.

Selskabets aktiviteter kræver ikke specialkendskab, men er umiddelbart tilgængelige for enhver, som interesserer sig for klassisk musik i almindelighed og Carl Nielsen i særdeleshed. Der indgår normalt levende musik i et eller flere af sæsonens arrangementer.

Hvis du vil være medlem af Selskabet, kan du benytte den elektroniske tilmeldingsblanket. Du kan også ringe eller maile til formand eller kasserer.

Om komponisten

Carl Nielsen (1865-1931) komponerede kendte og elskede sange, og han tonesatte store værker, der førte den romantiske tradition i dansk kunstmusik lige ind i modernismen. Carl Nielsen kom fra landlige omgivelser og ydmyge kår på Fyn, og han endte som Danmarks mest fejrede og berømte komponist. Han var et livligt menneske, der både rummede det folkelige og det finkulturelle. Derfor appellerer hans musik og fortælling direkte til de fleste musikelskere.

I 1891 giftede Carl Nielsen sig med billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen (1863-1945). Hun var vokset op på gården Thygesminde i Jylland, og hun modellerede en række markante dyreskulpturer, hvilket hun modtog megen anerkendelse for. Sammen havde komponist og billedhugger en stor og kærlig kunstnerisk vision og tre børn, men ægteskabet havde også alvorlige kriser, når Anne Marie Carl-Nielsen tog på lange studierejser og Carl Nielsen havde svært ved at stå for de mange kvinders beundrende blikke. Carl Nielsen komponerede sceneværker, orkestermusik, korværker, solosange, kammermusik og anden instrumentalmusik. Læs mere

Bliv medlem

Bliv medlem af Carl Nielsen Selskabet og modtag nyhedsbreve og tilbud.

Kontingent:  200 kr. årligt, 250 kr. for par. 

Ved betaling af kontingent via netbank eller bankoverførsel bedes beløbet overført til reg.nr. 1551 kontonr. 3001644

Husk at skrive tydeligt navn i afsenderfeltet, så kassereren kan se, at du har betalt.