
Det er nu muligt at se hele Carl Nielsen Brevudgaven på websitet https://carlnielsencorrespondence.dk/da
Her vil man ikke alene kunne se gengivelser af de originale breve med dansk udskrift heraf, men også engelsk oversættelse af dem . Herved vil den fascinerende samtidshistorie, der ligger gemt i Carl Nielsens liv og værk, blive tilgængelig i langt videre perspektiv. Grundlaget er Carl Nielsen Brevudgavens 12 tykke bind, der afsluttedes i 2015 under redaktion af John Fellow og udgivet på Forlaget Multivers. Alle indledninger og noter til udgivelsen er med. I den engelske udgave er der desuden tilføjet ekstra forklarende oversætternoter. Man kan ligesom i den trykte udgave søge på navne, breve og værker, men ikke på enkelte ord.

