Besøg på Vestre Kirkegård

Ægteparret Carl Nielsens gravsted på Vestre Kirkegård i København.

I dag, hvor Carl Nielsen ville være fyldt 153 år, har vi besøgt ægteparret Carl Nielsens smukke grav på Vestre Kirkegård i København. Det er fint, som det er, men i dagens anledning har vi lagt en buket. Gravstenen er udformet af Anne Marie Carl-Nielsen.

Carl & Marie

Lotte Andersen og Amalie Kestler: Carl & Marie i kunst og kærlighed, 328 sider, Gyldendal.

Skuespilleren og instruktøren Lotte Andersen skabte i 2015 en teaterkoncert kaldet Carl & Marie, hvori kunstnerægteparrets samliv blev skildret med udgangspunkt i Carl Nielsens og Anne Marie Carl-Nielsens bevægende breve. Nu har hun sammen med redaktør Amalie Kestler sammensat det hele til en bog over emnet, som på en fin og diskret måde belyser det for samtiden moderne ægteskab, overvejelserne omkring deres kunst, kærlighed, fælles børn og ikke mindst deres store ægteskabelige kriser.

De mange breve og dagbogsnotater kan nok læses endnu bedre i den store Carl Nielsen Brevudgave, men forfatternes velvalgte mellemtekster, som tematiserer udvalget af breve, er også et godt bidrag til læsningen. Disse beskrivelser af samtidens store debatter om ægteskab og seksualmoral er områder, som egentlig fortjener at blive foldet mere ud. Henrik Ibsen overrumplede f.eks. publikum i 1879 med sit skuespil Et Dukkehjem, hvor hovedpersonen Nora forlader hjem og børn, for at finde ud af sin lukkede dukketilværelse. Omvendt følte Anne Marie Carl-Nielsen sig slet ikke som en dukke, hun kæmpede for at realisere sine kunstneriske drømme og følte det som et kæmpe svigt, at den erotiske troskab ikke var gensidig. Det var ikke alle, der gav hende ret i den måde hun tacklede ægteskabet, men det viser os i dag noget om den kamp, der skulle til for at gøre kønnene jævnbyrdige. Det gode ved Carl og Maries kærlighedshistorie er, at de fandt sammen igen efter flere års separation.

I bogen offentliggøres i øvrigt enkelte ny-opdukkede kilder, bl.a. en liste, som Marie opstillede, med plusser og minusser i forhold til enten at blive hos sin Carl eller at forlade ham. Til sammen er det dejlig læsning.

Nyt forskningsprojekt

Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat har givet 4,98 millioner kroner til udarbejdelse af en stor Carl Nielsen monografi, der til sin tid skal udkomme på både dansk og engelsk. Hovedforfatteren er professor ved Københavns Institut for Kunst & Kulturvidenskab Michael Fjeldsøe, der sammen med en kollega, en ph.d. studerende og studentermedhjælpere mener at kunne kaste nyt lys på, hvad Carl Nielsen betød for kulturhistorien. Dette vil de gøre, ved ikke alene at inddrage komponistens efterladte noder og breve men også den internationale forskning der i de senere år er udkommet om komponisten. Det bliver spændende at se, hvad nyt sådan en monografi vil kunne bringe. Vi vil følge dette projekt med interesse.

Engelsk brevudgave

Udenlandske interesserede kan glæde sig over udgivelsen
Carl Nielsen – Selected Letters and Diaries.
Her er 739 breve og dagbogsoptegnelser af Carl Nielsen og hans nærmeste oversat til engelsk, og de tilhørende kommentarer retter sig specielt mod et ikke-danskkyndigt publikum. Udvalget, oversættelse og kommentering er foretaget af David Fanning og Michelle Assay bistået af konsulent, tidligere forskningsprofessor Niels Krabbe. Bogen er udkommet på forlaget Museum Tusculanum.

Ny bog om Det Kongelige Kapel

Det ville nok være for meget at håbe på, at det nyudgivne, meget smukt illustrerede bind om Det Kongelige Kapel for alvor skulle bringe noget afgørende nyt om Carl Nielsens virke ved Det Kongelige Teater, først som orkestermusiker og siden som dirigent.

Begge disse perioder ligger mere end 100 år tilbage i tiden, og det er derfor ikke så mærkeligt, at bogens to forfattere, Mogens Andresen og Troels Svendsen, ikke har noget afgørende nyt at byde på i Nielsen-sammenhæng.

Det bliver derfor mestendels til allerede kendt materiale om Nielsens mangelfulde direktionsteknik, som han desværre nok ikke havde nogen større selverkendelse af. Men kender man ikke på forhånd noget særligt til Carl Nielsens forhold til Det Kongelige Teater, kan denne smukke bog være et udmærket udgangspunkt.

To nye bøger fra Odense Bys Museer

Den 8. juni 2015 kunne Odense Bys Museer på Carl Nielsen Museet præsentere to nyudgivelser.

Den ene er en gennemkommenteret udgave af Min Fynske Barndom ved Ejnar Stig Askgaard og Thomas Søndergaard Estrup Iversen. Dermed er det blevet betydelig lettere at skaffe sin en detaljeret viden om, hvad der er sandt (langt det meste), og hvad der er mindre sikkert eller direkte usandt i Carl Nielsens enestående erindringsbog om barndommen og ungdommen på Fyn.

Den anden er betitlet I Fyn er alting anderledes med undertitlen En antologi om Carl Nielsen og hans fynske baggrund. Antologien har museumsinspektør Ida-Marie Vorre som ansvarshavende redaktør og rummer følgende bidrag:

Jørgen Larsen har skrevet om Carl Nielsens slægt, Ellen Warring om Barndommens land, Ida-Marie Vorre om Spillemændene på Midtfyn, Torben Grøngaard Jeppesen om Carl Nielsens familie som udvandrere, Anders Myrtue om Carl Nielsens Odense, Finn Schumacker om hans tid ved regimatsorkestret, Johs. Nørregaard Frandsen om Nielsen i det folkelige gennembrud og sluttelig Bertel Krarup om Fynsk Foraar.

To komplette symfoniske Nielsen-indspilninger 

Der er her i sommeren 2015 udkommet en samlet genudgivelse af Paavo Berglunds indspilninger af alle seks Nielsen-symfonier med Det Kongelige Kapel. Disse indspilninger blev lavet i årene 1987-89 og er nu igen blevet tilgængelige til en yderst rimelig pris, desværre dog uden det oprindelige ledsagemateriale.

Stort set samtidig har det engelske pladeselskab Chandos udgivet et nyt sæt med alle seks symfonier, dirigeret af finske John Storgårds i spidsen for BBC Philharmonic. Dette sæt har desværre fået et ikke ret godt Nielsen-portræt på forsiden. Til gengæld har det fremragende noter af David Fanning og præsenterer en dirigent, som har betydelig sans for disse værkers særlige karakter.