Rekreation

Når Carl Nielsen af helbredsgrunde og dårligt hjerte skulle skåne sig selv, strikkede han eller læste i nogle bøger. Her er han fotograferet i Jonsered.

Hædersprisen til Nikolaj Szeps-Znaider

Nikolaj Szeps-Znaider. Foto: Bjarne Juul

 

Efter koncerten den 13. februar i Mogens Dahls Koncertsal modtog violinist og dirigent Nikolaj Szeps-Znaider Carl Nielsen Selskabets hæderspris for hans mange fine fremførelser af Carl Nielsens Violinkoncert og som opmuntring til, at han som dirigent skal cd-indspille alle Carl Nielsens symfonier med Odense Symfoniorkester, der i 2021 fejrer sit 75-års jubilæum.

Portræt af to kvindelige komponister

Lisbeth Ahlgreen Jensen, der i årtier har arbejdet med at drage kvindelige danske komponisters skæbne ud af glemslen, har udgivet en bog om de næsten samtidige tonesættere Hilda Sehested (1858-1936) og Nancy Dalberg (1881-1949), begge var gode bekendte af Carl Nielsen. De kom fra ret velstående familier, fik mulighed for at udfolde sig, men oplevede også kriser, som påvirkede deres kompositoriske løbebane. Som assistent for Carl Nielsen kom Nancy Dalberg helt ind i den store nationalkomponists værksted. Han overlod det bl.a. til hende at instrumentere den verdslige kantate Fynsk Forår, og han udtrykte sig anderkendende om hendes musik. Nancy Dalberg udmærkede sig ved at komponere en symfoni og en Capriccio for orkester samt tre fine strygekvartetter, som netop er blevet indspillet på cd. Det er dog biografien om den noget ældre Hilda Sehested, der fylder mest i fremstillingen, ikke alene fordi hun levede flere år, men også fordi hun i højere grad markerede sig i offentligheden, og hun kan muligvis have dannet et forbillede for den unge Nancy Dalberg. Hilda Sehesteds far var kammerherre og stamhusbesidder på herregården Broholm på Fyn. En position, som hendes bror Hannibal Sehested overtog efter forældrenes død, mens Hilda hele livet havde titel af stiftsdame. Der blev ofte musiceret på Broholm, og Hilda Sehested blev ligesom Carl Nielsen en trofast elev af Orla Rosenhoff. Hendes musik var i mange tilfælde udtænkt for blæsere, hvilket man f.eks. kan høre i hendes suite for kornet eller trompet og orkester i B-dur. Hun komponerede også en kantate ved Dansk Kvindesamfunds fællesmøde i 1916. Sehesteds opera over fortællingen om Agnethe og Havmanden var så lovende, at den blev antaget af Det kgl. Teater, men den blev til hendes store skuffelse aldrig blev opført, mens hun levede. Først i 2014, 100 år efter operaens tilblivelse, blev operaen uropført i Odense Koncerthus.

Hermed er disse to komponister placeret på passende vis i Multivers lille bogserie om Danske komponister. Udgivelsesrækkens redaktion og layout egner sig dog dårligt til mere ambitiøse biografier, hvor kunstnerens livsbane og produktion kan udfoldes i en større sammenhæng. Det er et problem.

Lisbeth Ahlgreen Jensen: Hilda Sehested og Nancy Dalberg, 184 sider, Multivers.

Nancy Dalberg: The String Quartets, indspillet på cd af Nordic String Quartet, pladeselskabet Dacapo

EH

Eduardo Sanchez Moreno solist i klarinetkoncerten

I begyndelsen af december vandt klarinettisten Eduardo Sanchez Moreno Det Kongelige Danske Musikkonservatoriums solistkonkurrence 2018, som blev afholdt på konservatoriet. Moreno skal dermed være solist i Carl Nielsens klarinetkoncert med DKDM’s Symfoniorkester i Konservatoriets Koncertsal på Carl Nielsens fødselsdag søndag 9. juni 2019. Koncerten dirigeres af Thomas Søndergård. Eduardo Sanchez Moreno studerer hos John Kruse på kandidatuddannelsen ved DKDM.

Carl Nielsen Selskabets hæderspris 2018 til Niklas Walentin

Niklas Walentin

Violinisten Niklas Walentin modtog i går Carl Nielsen Selskabets hæderspris 2018 ved en koncert på Louisiana for sit glimrende arbejde for Nielsens violinværker. I 2012 placerede han sig kun 18 år gammel på en imponerende andenplads ved den 9. internationale violinkonkurrence i Odense. I 2015 udkom en CD med Carl Nielsens to sonater og de to solostykker – fornemt lanceret ved en koncert i Carnegie Hall. 2017 var han solist i Nielsens violinkoncert i Philharmonic Hall i St. Petersborg. Walentin spillede her med St. Petersborg State Symphony Orchestra ”Classica”. Det er en flot indsats for en ung violinist.

Musikkens moderne tider

Søren Schauser: Moderne tider – Europæisk musikhistorie fra 1889 til Anden Verdenskrig

Søren Schauser, der for nyligt er blevet ansat som lektor i musikhistorie på Det kgl. Danske Musikkonservatorium, har nu udgivet bind to i sin europæiske musikhistorie, med titlen Moderne tider. Dette projekt er ikke alene til gavn for hans musikstuderene elever, men i høj grad også inspirerende læsning for andre interesserede.

I bogen med den smarte titel Moderne tider skildres europæisk musikhistorie fra 1889, – velnok med tanke på Verdensudstillingen i Paris med Eiffeltårnet, til Anden Verdenskrig på en gennemtænkt og personlig måde. Perioden er kendetegnet ved mange modstridende tendenser, voldsomme begivenheder og et væld af stilistiske -ismer, der kan gøre det svært at finde den røde tråd i udviklingen. Men Søren Schauser har valgt et meget overskueligt og forfriskende tværsnit af den klingende historie ved at lade hovedkapitlerne omhandle det dekadente, det eksotiske, det vitale, det subjektive og det objektive.

Herved er et stort afsnit om Carl Nielsen kommet i selskab med Leos Janacek og Jean Sibelius i kapitlet om det vitale, medens Bela Bartok kun er sporadisk nævnt. ”Den seismiske seksualitet hos Carl Nielsen og de blide naturbilleder hos Jean Sibelius ligner i mine øren to udtryk for samme livsgnist og skrives derfor ind under vitalismens fane,” skriver forfatteren. Vitalismen synes med sin intuitive dyrkelse af natur og menneske, krop og sundhed at passe godt på komponister i de europæiske randområder. Janacek beskrives således som en klassisk østeuropæer, der udvikler sig til en dybt original vitalist.

Der er stof til eftertanke og diskussion i disse grundige nedslag blandt periodens mest fremtrædende komponister. De øvrige kapitler omfatter Gustav Mahler og Richard Strauss som de dekadente, Debussy, Ravel, Erik Satie og gruppen le six samt Puccini som de eksotiske indslag og endelig Arnold Schönberg, Stravinskij og Theodor W. Adorno som repræsentanter for det subjektive og det objektive.

Søren Schauser: Moderne tider – europæisk musikhistorie fra 1889 til Anden Verdenskrig, 352 sider, People’s Press

Ny bogserie om glemte danske komponister

Forlaget Multivers har lanceret en fin serie med små bøger, som portrætterer danske komponister, der har markeret sig i dansk musikliv, men af den ene eller anden grund ikke er blevet helt så berømte som f.eks. Carl Nielsen. Bøgerne kan minde om de seriøse udgivelser det hedengangne musikforlag Engstrøm & Sødring udgav, og de kan bidrage med nyttig uddybning af dansk musiklivs historie. Redaktør for bogserien er musikhistoriker og journalist ved DR Jens Cornelius.

Jens Cornelius: Ludolf Nielsen. Danske komponister, Multivers 2018

Han er også forfatter til den første bog, der lige er udkommet og handler om en anden Nielsen end Carl, nemlig Ludolf Nielsen (1876 -1939). Ligesom Carl var Ludolf Nielsen født på landet – i dette tilfælde Nørre Tvede ved Næstved. Han spillede også violin, og var i ti år ansat som bratschist i Tivolis koncertsals orkester. Dertil kom, at han var en respekteret privatlærer i komposition og musikteori, og 1914-20 var han dirigent for Koncertforeningen Euphrosyne. 1926-32 var han ansat som musikkonsulent i Statsradiofonien, hvor han tilrettelagde koncertrepertoiret for det nydannede radioorkester. Ludolf Nielsens kompositioner var skabt ud af den romantisk stil, og han var kendt for sin fine orkestreringer. Han var en stilfærdig natur, der ikke blandede sig meget i den offentlige musikdebat, men helst gik hjemme i villaen i Hellerup eller i sommerhuset i Nymindegab ved Ringkøbing fjord. Efter udbruddet af Første Verdenskrig indtrådte der en krise i Ludolf Nielsens liv. Han stoppede helt med at komponere, og tog det kun op i begrænset omfang efter 1920, nu i en mere eklektisk retning. Blandt hans mange værker fremhæves de tre symfonier, tre strygekvartetter, det symbolistisk inspirerede oratorium Babelstårnet, balletten Lackschmi, operaen Isbella samt nogle orkestersuiter.

Steen Chr. Steensen: August Enna. Danske komponister, Multivers 2018.

Om den farverige komponist August Enna (1859-1939) har Steen Chr. Steensen lavet en god bog, der fint beskriver hans opvækst i et fattigt skomagerhjem, hans glødende berømmelse som komponist i sin samtid og hans lige så hurtigt dalende stjerne i alderdommen. Med sit brogede liv og iltre temperament slægtede komponisten sin farfar på, der var født i den lille by Enna på Sicilien og blev som trompeter indrulleret i Napoleons hær, indtil han efter slaget ved Waterloo i 1815 flygtede op gennem Europa til Lolland. Begyndelsen af August Ennas musikerliv havde et gøgleragtigt præg, men med sit talent og store engagement lykkedes det ham at få færdiggjort og optaget partituret til opera Heksen til opførelse må Det Kgl. Teater i København. Denne dramatiske opera var i musikalsk henseende påvirket af Wagner, Leo Delibes, Verdi, Puccini og Richard Strauss, og snart blev Heksen spillet i udlandet, altimens Enna i en kort periode blev mere berømt end nogen af sine danske kolleger. Han skyndte sig at komponere endnu to store operaer, nemlig Kleopatra, der indholdsmæssigt minder om Verdis Aida, samt Aucassin og Nicolete. To værker, der også opnåede stor anerkendelse i udlandet.

I Danmark blev Enna mest kendt for sin livslange fascination af H. C. Andersens eventyr og hans opera over fortælling Den lille Pige med Svovlstikkerne. Enna havde også samarbejde med forfattere som Sophus Michaëlis og Einar Christiansen. Forholdet mellem Aug. Enna og Carl Nielsen var i øvrigt ikke uden drama. Af polemik i offentligheden og i brevvekslinger fremgår det, at der var megen indbyrdes jalousi og kritik af hinandens evner som komponist og dirigent. Og dog tog Carl Nielsen sig med professionel omhu af den musikalske ledelse af Ennas opera Nattergalen på det Kgl. Teater i 1912.

Bogserien Danske komponister kan minde om de seriøse udgivelser det hedengangne musikforlag Engstrøm & Sødring udgav, og de kan bidrage med nyttig uddybning af dansk musiklivs historie.

Fuglsang gods dengang og nu

Carl Nielsen og Anne Marie Carl Nielsen omgivet af deres to døtre Anne Marie (kaldet Søs) og Irmelin ved Fuglsang gods på Lolland.

Medlemmer fra Carl Nielsen Selskabet har været på ekskursion til Fuglsang gods på Lolland, for at mindes det glade musikliv, som familien Carl Nielsen i sin tid oplevede med ægteparret Viggo og Bodil Neergaard, Hartmann familien i vid forgrening, den tysk-hollandske komponist Julius Röntgen og hans musikalske familie. Vi har set den fine aktuelle udstilling ”Jordforbindelser” på kunstmuseet, indsnuset luften blandt de krogede gamle egetræer ved Skejten og hørt Storstrøms Kammerensemble spille serenader i godsets hovedbygning.

Besøg på Vestre Kirkegård

Ægteparret Carl Nielsens gravsted på Vestre Kirkegård i København.

I dag, hvor Carl Nielsen ville være fyldt 153 år, har vi besøgt ægteparret Carl Nielsens smukke grav på Vestre Kirkegård i København. Det er fint, som det er, men i dagens anledning har vi lagt en buket. Gravstenen er udformet af Anne Marie Carl-Nielsen.